REGLER FOR HUSDYRHOLD
-
Inden for bebyggelsens område skal husdyret føres i snor, og det må ikke overlades personer, som ikke har den fornødne myndighed over dyret.
-
Husdyr må ikke færdes eller medtages i kældergange, vaskeri, tørrerum samt på legepladser eller ved sandkasser.
-
Efterladenskaber fra husdyr skal fjernes omgående af husdyrets ejer.
-
Et husdyr må på ingen måde forstyrre beboerne ved vedvarende lyde, karakteristiske for det pågældende dyr, såsom gøen, mjaven, hylen eller skrigen.
-
Husdyret skal bære sit lovpligtige identifikationsmærke (navn, adresse og telefonnummer) i bebyggelsen, således at det kan identificeres og dets ejer forelægges eventuelle klager.
-
Husdyr skal være afrettet, således at dets ejer eller ledsager i givet fald kan får det til at være rolig.
-
Husdyr skal holdes på en sådan måde, at de ikke er til gene for de øvrige beboere.
-
Det påhviler ejeren af husdyr at træffe de foranstaltninger, der efter forholdende må anses for påkrævet, for at dyret ikke volder andre skader.
-
Ejeren af et husdyr er pligtig til at erstatte den skade dyret eventuelt forvolder.
-
Det er enhver hundeejer forbudt at ophidse sin hund til angreb.
-
Det er enhver husejers pligt at holde sit husdyr i sundhedsmæssig forsvarlig stand.
-
Konstateres det at ovenstående regler overtrædes, vil det medføre at nærværende tilladelse inddrages, og at husdyret omgående skal fjernes fra AKB’s bebyggelse i Taastrup Valhøj.
-
Såfremt tilladelse inddrages og beboeren fortsat holder husdyr, vil dette betragtes som misligholdelse af lejekontrakten og lejemålet, og vil blive ophævet i henhold til lejeloven.
-
Det er enhver husdyrejers pligt at meddele ejendomskontoret, hvis der sker ændring med hensyn til husdyrholdet, f.eks. andet forsikringsselskab.
-
Forinden tilladelsen træder i kraft, skal der forevises forsikringspolice for hund. Bevis for at hunden er forsikret, skal forevises på ejendomskontoret på forlangende og mindst en gang årligt.
-
Denne tilladelse gælder kun det i forbindelse hermed registrerede husdyr.